top of page
20 GODE FRANSKE RESTAURANTER I KØBENHAVN
Kender du følelsen af akut craving efter retter fra det franske køkken. Det kunne være moules frites eller friterede østers med et glas lækker Crémant. Måske en klassisk rørt tatar? Eller en søndag morgen der starter med en god kaffe og en croque madame. Det kender vi! Vi elsker det franske køkken og vi vil gerne gøre det nemmere for dig, at finde et sted der serverer lige præcis det, du søger. Derfor har vi lavet en liste over 20 franske restauranter i København i vilkårlig rækkefølge. Der findes mange franske restauranter i København, og vi vil derfor opdatere listen løbende med nye og spændende restauranter i København, der forkæler os med hver deres take på det franske køkken.
Du kan læse mere om nogle af restauranterne i vores app, hvor du også kan finde restauranter med ledige borde i dag.
1. PASTIS
Gothersgade 52, 1304 København
Pastis har åbent alle ugens dage, både til frokost og aften. Det er en velbesøgt restaurant, så husk at få booket dit bord på forhånd. Det er klassisk fransk køkken og stemningen er ligeså. På aftenmenuen finder du bla. tartar, snegle, østers og steak og til frokost kan du nyde en croque madame. Vi garanterer, at du kan få stillet din trang til det franske her. De har et stort overdækket udendørs område, hvor du kan vælge at nyde den franske stemning.
2. JE T'AIME
Dybbølsgade 9, 1721 København
Je t'aime har åbent mandag til lørdag fra 12 til 00. Det er nemt at huske. Til frokost kan du få omelette og croque madame - måske som en sen morgenmad. Er du til mere klassisk frokost finder du også moules marinieres, tatar og steak frites på frokostmenuen. Til aften finder du ligeledes de sidste 3 retter akkompagneret af andre lækre franske delikatesser. Få en menu til 465 kr. De har udendørs siddepladser, hvor du kan følge cykeltrafikken til og fra Dybbøls Bro.
3. LES TROIS COCHONS
Værnedamsvej 10, 1619 Copenhagen V
Fra lokale, der drikker et glas vin ved de hyggelige borde på Værnedamsvejs fortov, til det smukke, ternede gulv og det ærkefranske menukort indenfor – Les Trois Cochons er som at besøge Paris for en stund. Når vejret tillader det, kan du sidde ved franske cafe borde på fortovet og følge med i det travle byliv der kører forbi, mens du nyder et glas vin og en lækker rørt tatar - i ægte fransk stil. De har åbent alle ugens dage, i hverdagene åbner de allerede kl. 8, og lørdag-søndag kl. 9. Så er du tidligt på færde, så kan du passende starte din dag her.
4. LE LAC
Classensgade 11A, 2100 København Ø
Hos Le Lac værner de om det traditionelle franske køkken og dets tilberedningsmetoder, men gør det i en moderne og nordisk kontekst. De har åbent tirsdag til søndag til både frokost og aften. Menuen skifter jævnligt, så tag et kig på deres hjemmeside eller instagram for mere info - du vil med stor garanti finde noget du kan lide. De har mulighed for a la carte eller en 3-retters menu for 450 kr.
5. MÊLÉE
Martensens Allé 16, 1828 Frederiksberg C
Mêlée ligger i en lille sidegade til Gammel Kongevej og er en del af Frederiksbergs lokale latinerkvarter. De serverer bistromad med kant og personlighed ud fra et fransk forbillede, hvor det er naturligt at spise tre-fire enkle, veltillavede retter af sæsonens bedste råvarer, for at få en fuldendt madoplevelse. Lad dig friste af deres 4-retters menu og/eller dagens tavleretter samt de vedvarende mêlée-retter; tartar, onglet & Comté! De har kun åbent til aften, mandag til lørdag fra 17.30-23.45.
6. SALON 39
Vodroffsvej 39, 1900 Frederiksberg C
Salon 39 er placeret på et roligt hjørne på Frederiksberg, et stenkast fra søerne. Det er både en cocktailbar og et fransk brasserie, hvor du vil finde klassikere som østers, moules frites, tartar og steak. Stemningen oser af cocktailbar og er et oplagt sted at starte sin aften, hvis man skal videre ud i natten. Fredag og lørdag har de åbent til kl. 2.00, så du har rig mulighed for at nyde en cocktail eller to. De serverer kun mad til aften, åbningsdage er tirsdag til lørdag fra kl. 16.00.
7. BISTRO BOHEME
Esplanaden 8, 1263 København
Bistro Boheme er måske Københavns mest anerkendte franske restaurant. Og det er den af en årsag. Her finder du helt sublime retter og omgivelser der matcher. De har åbent mandag til lørdag fra 11.30 til 01.00. Du finder klassisk franske retter og vi vil anbefale dig ikke at gå derfra uden at have smagt deres friterede østers. Muligvis de bedste i byen.
Når vejret er til det, kan du nyde din mad udendørs på Esplanaden.
8. RAVAGE
Kongens Nytorv 16, 1050 København
Her kan du nyde din mad med udsigt over Kongens Nytorv og Det kongelige Teater og D’Angleterre. Udover den gode placering, laver de også virkelig gode franske retter på Ravage. Vi kan varmt anbefale at prøve deres tatar, som du får serveret ikke-rørt, men med tilbuddet om at få den rørt ved bordet. Den smager himmelsk.
De har åbent alle ugens dage fra kl. 9.00. Fredag og lørdag lukker de først kl. 2, så du kan slutte middagen af med drinks før turen måske går videre i byen. De har et fint udeområde med sidderpladser under varmelamper.
9. LE SAINT JACQUES
Sankt Jakobs Pl. 1, 2100 København
På Østerbro ligger denne perle, hvor du bla. kan få foie gras, rørt tartar og boeuf bearnaise. Vi har prøvet tataren, som bliver serveret med en sauce tartare og det smager vidunderligt. De har åbent alle ugens dage til både frokost og aften. Om søndagen inviterer de til søndagsmiddag fra 17-22, hvor du kan få 3 retter for 325 kr. Der er udendørs siddepladser ud til torvet.
10. L'EDUCATION NATIONALE
Larsbjørnsstræde 12, 1454 København
Denne klassiker i indre by har åbent alle ugens dage fra 11.30 til 00.00. (kl. 17 skiftes fra frokost- til aftenkort) - service continu! Det er en lille hyggelig restaurant hvor bordene står tæt, men akustikken er god og stemningen ligeså. Menukortet består af et bredt udvalg af de bedste franske klassikere.
11. PROMENADEN
Frederiksberg Allé 58, 1820 Frederiksberg
Promenaden er en klassisk perle fra 1932, som ligger midt på Frederiksberg Allé med hvide duge på bordene indenfor og et stort udendørs område ud til Frederiksberg Allé. Det er et blandet klassisk dansk og fransk køkken. Til frokost finder du smørrebrød men også croque madame, chevre chaud, tatar og moules frites. Til aften er det kun et udvalg af franske retter. Åbent alle ugens dage til både frokost og aften, dog kun til frokost om søndagen.
12. MAISON
Dronningens Tværgade 43, 1302 København
Hos Maison har de indrettet deres restaurant med ekstravagante marmorplader, smukke, dybe farver på væggene, vinkælder, dekorative spejle samt klassiske franske fletstole, der leder tankerne hen på Paris’ ældste og smukkeste bistroer. Deres menukort tilpasses til sæson og fangst, men du vil altid kunne finde bistroklassikere, så som østers og steak au poivre på menukortet. De har kun åbent til aften, mandag til lørdag fra 17.30.
13. à TERRE
Tordenskjoldsgade 11, 1055 København
På bagsiden af Det Kongelige Teater finder du à Terre, en gourmet restaurant der serverer klassisk fransk gastronomi af høj kvalitet. Åbent til aften onsdag til lørdag, lørdag er det også muligt at komme til frokost. De har ikke a la carte, men en udvalgt menu til 1400 kr. Den koster 2200 kr. inklusiv vin, vand, kaffe og sødt. En lidt mindre menu findes i hverdagene samt til frokost lørdag til 800 kr.
14. SILBERBAUERS BISTRO
Jægersborggade 40, 2200 København
Silberbauers Bistro er en fransk bistro placeret i hjertet af Nørrebro, men med deres franske hjerter i Provence. Det er rødternede duge på bordene indenfor, men der er også et større udendørs område, hvor du kan følge livet på den populære Jægersborggade. Du finder et udvalg af lækre franske bistro retter. Menuen varierer, følg med på deres instagram for mere information.
15. NO DEUX
Gyldenløvesgade 4, 1369 København
Menuen er fransk, til dels bestemt af årstiden, men du kan som regel altid finde klassikere som moules frites og tartare samt et bredt udvalg af lækker fransk vin. Indretningen af restauranten er fransk landstil med gamle vinkasser og køkkenudstyr; alt sammen medvirkende til at skabe en hyggelig atmosfære. De har åbent til aften fra kl. 17.30, tirsdag til lørdag.
16. BOUILLON
Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg
Den nye Bouillon på Frederiksberg er nok ikke gået nogens næse forbi. De har været fuldt booket siden de åbnede og folk står i kø for at komme til. Deres koncept er god, ærlig mad til billige priser i smukke lokaler. Vi har været der, og det er fine omgivelser, hvide duge, god betjening og god stemning. Restauranten er fuldt, bordene står tæt, men akustikken fungerer. Her får du en fin fransk madoplevelse til meget få penge. Med mindre du vil have et bord om flere måneder, kan vi anbefale at være spontane her. Der opstår som regel borde på dagen. Åbent alle ugens dage fra 11.30-23.00.
17. BRASSERIE POST
Øster Allé 1, 2100 København
Brasserie Post ligger i den gamle, smukke Postbygning ved Trianglen på Østerbro, deraf navnet. Her serverer de sublime franske landretter til aften fx, rødvinsbraiserede oksekæber med kartoffelmos eller fiskestuvning på havtaskekæber, fjæsing, kulmule og blåmusling. Til frokost finder du lidt mere klassiske retter i form af tartar med fritter eller en croque monsieur. De har åbent tirsdag til søndag og du kan få frokost fra kl. 11.00-15.30 og til aften er der service fra kl. 17.30-00.00.
18. SANS SOUCI
Madvigs Allé 15, 1829 Frederiksberg
Sans Souci er en god blanding af det franske og danske køkken. De dyrker traditioner kendt og elsket fra de franske bistroer, men til frokost kan du samtidig opleve det danske frokostkøkken med klassisk smørrebrød - altsammen lavet med respekt for lokale og velsmagende råvarer. Aftenmenuen er dedikeret til det franske køkken. De har åbent mandag til lørdag til både frokost og aften startende fra kl. 11.00.
19. MARCHAL
Hotel d'Angleterre, Kongens Nytorv 34, 1050 København
Marchal er belønnet med en Michelin-stjerne og restauranten afspejler den kulinariske kærlighed, som helt bogstaveligt har været d’Angleterres hjerte og sjæl siden 1755, hvor Jean Marchal og Maria Coppy gik sammen både romantisk og professionelt for at etablere den restaurant, som senere voksede sig til Hotel d’Angleterre. Traditionen for at forene passion og kulinarisk kunst fortsætter i dag på Marchal, som en hyldest til parret bag d’Angleterre.
20. FRENCHY
Store Kongensgade 69B, 1264 København
Hos Frenchy får du en lille smule af Paris i hjertet af København. Frenchy er en hyggelig lokal fransk café beliggende mellem Kongens Nytorv og Marmorkirken. Her kan du tage en tur til Frankrig med autentiske franske retter fra quiche lorraine til croque monsieur, dertil fransk musik og venligt fransk personale. Hos Frenchy kan du også købe franske produkter med hjem.
Hvis du ikke allerede har gjort det, så husk at downloade vores app.
Her kan du få mere inspiration til din næste restaurantoplevelse.
Vi viser den spontane restaurantgæst ledige borde på dagen.
bottom of page