TRE FUNKTIONER I FIRST SERVED, HVORDAN DE VIRKER OG HVORFOR DU SKAL PRØVE DEM
Vi har alle prøvet det. Vi hører om en app der på den ene eller anden måde kan gøre vores liv nemmere eller bedre. Vi skynder os at downloade, med alle intentioner om at begynde at bruge den. Et år senere laver appen ikke andet end at optage plads på vores telefons hukommelse, sammen med alle de andre apps du aldrig bruger.
Måske er FirstServed netop en af de apps på din telefon. Hvis det er tilfældet, bebrejder vi dig ikke. Der har jo været temmelig stille på restaurantscenen de seneste par år, hvorfor du selvfølgelig ikke har haft brug for vores service.
Men de dage er ovre (forhåbentlig for altid). Og restaurantscenen er tilbage i fuld omdrejning. Det har du sikkert opdaget, når du har forsøgt at booke bord en fredag eller lørdag aften. Det er svært, ikke? Men fortvivl ikke, FirstServed er her stadig og vi er klar til at hjælpe. Faktisk har vi brugt den stille periode på at forbedre og udvikle, så vi nu i al beskedenhed kan tilbyde dig en ret imponerende liste med features i vores app.
Tjek dem ud!
LEDIGE BORDE
Vores LEDIGE BORDE funktion er hele idéen som FirstServed udsprang fra, og det er også der du starter, når du åbner appen.
Her viser FirstServed dig, hvilke restauranter, der har ledige borde i dag. Vi sender dig direkte videre til restaurantens bookingsystem, hvor du booker bordet, præcis som du plejer. Det er faktisk så simpelt.
Hos FirstServed arbejder vi hårdt på at få så mange gode restauranter som muligt med på appen, så vores liste med ledige borde altid er lang, og så du altid har mange muligheder at vælge imellem.
Der er kun ét lille “men”. Din reaktionstid er selvfølgelig vigtigt. Jo hurtigere du reagerer på et ledigt bord, jo større er din chance for at det er dig der får det. Den del kan vi ikke gøre for dig. Det er først-til-mølle. First Come, First Served.
VENTELISTE
Kort fortalt er vores venteliste funktion for dem der ikke gider at tjekke “LEDIGE BORDE” listen jævnligt, men i stedet vil have en notifikation når et bord er blevet ledigt hos en eller flere specifikke restauranter på et specifikt tidspunkt.
Man kan sige, at denne funktion er til når du har en lidt mere konkret mening om, hos hvem du vil spise og på hvilket tidspunkt. Alt du skal gøre er at vælge hvor mange gæster I er samt i hvilket tidsrum I ønsker at ankomme. Herefter vælger du en restaurant eller flere, som du ønsker at besøge.
FirstServed sender dig en besked, så snart et bord bliver ledigt hos en af dine valgte restauranter, indenfor det tidsinterval du har valgt. Derfra sender vi dig igen direkte videre til restaurantens bookingsystem, hvor du kan booke bordet.
Der kan være flere på venteliste, som også modtager beskeden om et ledigt bord. Så skynd dig at booke!
Også her er det først-til-mølle.
Jo flere restauranter du vælger, jo større er chancen for at finde et ledigt bord i dag.
RESTAURANTER
Slutteligt har vi vores liste med restauranter. Udover at du kan tilmelde dig ventelister på dagen her, kan du også benytte denne liste til at udforske nogle af byens bedste restauranter. Her kan du altså finde inspiration til din næste madoplevelse - planlagt eller spontan.
Holdet bag FirstServed består af passionerede restaurantgæster og tidligere restauratører, hvorfor du kan stole på vores dømmekraft. Vi arbejder kun med restauranter hvor vi kan stå inde for kvaliteten. Så næste gang du får lyst til at gå ud at spise, hvorfor ikke åbne FirstServed appen og få god inspiration fra vores liste?
Alt i alt nogle ret cool funktioner, ikke? Men tag ikke vores ord for det, prøv dem selv. Ligesom så mange andre nye ting, er det sværeste altid at tage første skridt og prøve det. Derefter tænker man ofte, hvorfor gjorde jeg ikke det noget før...