top of page
15 AF DE BEDSTE ITALIENSKE RESTAURANTER I KØBENHAVN
Duften af basilikum, cremet burrata med friske tomater, pasta kogt til perfektion med trøffel og smagfulde pizzaer med sprød skorpe. Det italienske køkken rummer et utal af livretter, der sætter gang i de flestes mundvand, og er ifølge os et af de bedste køkkener vores klode har at byde på.
Der findes et utal af gode Italienske restauranter i København, og vi har desværre ikke besøgt dem alle (endnu). Men vi giver her vores bud på en liste over 15 af de bedste italienske restauranter i København, hvor du med sikkerhed vil finde fantastiske smagsoplevelser fra det italienske køkken.
Du kan læse mere i vores app, hvor du også kan se restauranter med ledige borde i dag.
1. MANGIA
Bagerstræde 9, 1617 København V
Mangia er især populær for deres klassiske italienske pastaretter, lavet til perfektion med stor respekt for historie og kultur. Menukortet byder også på både antipasti og andre italienske specialiteter – med garanti noget for enhver med kærlighed til det italienske køkken. De har et omhyggeligt udvalg af italienske og franske vine til at komplementere de lækre retter, parret med personlig og professionel service. Prøv også en af deres andre gode italienske restauranter: CIRCOLO or BEVI BEVI.
2. PARADISO
Nørrebrogade 56, 2200 København N
Paradiso er en vinbar med et bredt udvalg af Venedig-inspirerede småretter, som er perfekte til deling over et godt glas vin eller flere. De har et vinkort med omhyggeligt udvalgte vine, så du kan få udfordret dine smagsløg. Find din yndlingsvin til din middag og køb et par flasker med dig hjem til samlingen. Den farverige restaurant er en lille hyggelig oase i hjertet af Nørrebro, som du med fordel kan besøge inden en tur i byen på områdets mange gode barer.
3. FABRO
Borgergade 134, 1300 København K
Fabro, i indre København, er ejet af en gruppe venner med en stor kærlighed til det italienske køkken. De har kreeret et indbydende og uformelt sted med kvalitetspasta til fair penge. Et lille men nøje udvalg af pastaretter og antipasti på menuen. Det er en meget populær og velbesøgt italiensk restaurant og det er endnu ikke muligt at bestille bord, så skynd dig derned og fang en plads, det er først-til-mølle.
4. BAR PASTA
Vedbækgade 13, 2200 København N,
Griffenfeldsgade 17, 2200 København N
Som navnet antyder, får du hos Bar Pasta et bredt udvalg af smagfulde pastaretter, men menuen rummer også andre klassiske italienske retter og desserter. Stedet byder på en uformel og hyggelig atmosfære med mulighed for udeservering i sommermånederne. Er du til pasta med rigeligt parmesan, bør du besøge Bar Pasta! De har to gode lokationer på Nørrebro. ar
5. HOS FISCHER
Victor Borges Plads 12, 2100 København Ø
Til aften serveres der en fast menu, som serveres family style. Det kunne være en menu bestående af 5 antipasti, 2 pasta og en dessert. Som en af de få, har de åbent til frokost, hvor menuen også er med et lille men nøje udvalg af skiftende retter. Der er altså ikke mange beslutninger du skal tage her Hos Fischer, andet end at vælge hvilken vin du vil matche til dine lækre retter. Det mindre menukort betyder råvarer og anretninger af høj kvalitet.
6. BARABBA
Store Kongensgade 34, 1264 København K
To Italienere driver denne hippe restaurant i Store Kongensgade. Barabba er et sjovt sted med en tydelig fornemmelse af at det godt må være lidt festligt. Maden er italiensk med både traditionelle og mere moderne indslag - de er især populære for deres udsøgte pastaretter.
Fotokredit: @jenat93
7. MASSERIA
Flæsketorvet 50-52, 1711 København V
Masseria er den nyeste pastabar i København og de har netop åbnet for booking fra i morgen, så skynd dig og bliv en af de første. Du finder den i det populære Kødbyen på Vesterbro og de er søster restaurant til Brace, som vi allerede har talt varmt om længere oppe. På Masseria er deres speciale frisk pasta og deres retter tilberedes dagligt med fokus på lokale, økologiske ingredienser. Du finder også et nøje udvalg af lækre forretter og alle retter er til deling, så du ikke behøver at nøjes med kun én.
8. TÈRRA
Ryesgade 65, 2100 København Ø
Térra betyder “jorden” og er kendt for deres kærlighed til naturen samt brugen af de økologiske råvarer, vi omgiver os med netop nu. Deres ingredienser kommer derfor fra biodynamiske gårde, fiskere og producenter. Den evigt skiftende menu byder altid på store smagsoplevelser, der samtidig er en fryd for øjet.
9. OSTERIA 16
Haderslevgade 16, 1671 København V,
Ravsborggade 14B, 2200 København N
På stemningsfulde Ravnsborggade finder du den italienske restaurant Osteria 16. Her er menuen bygget op af simple og klassiske antipasti baseret på friske ingredienser og råvarer, som er importeret direkte fra Italien. Den meget velovervejede vinmenu er til at overskue med de få men forskelligartede vine. Du finder dem på populære adresser på både Vesterbro og Nørrebro.
10. ITALO DISCO
Oehlenschlægersgade 5, 1663 København V
På Vesterbro finder du Italo Disco; et moderne trattoria der forener råvarer importeret direkte fra Italien med det bedste fra de danske farvande. Her skifter menuen ofte og altid efter sæson. Som de selv beskriver det, bliver maden tilberedt “som mama ville lave den tilført skarphed og finesse”. Prøv også deres ITALO THAI på Værnedamsvej.
Fotokredit: @pollyjazz
11. BÆST
Guldbergsgade 29, 2200 København N
Skal du smage en af Københavns bedste Pizzaer? Så bør du slå vejen forbi Bæst. Med skarpt fokus på bæredygtighed og brugen af lokale råvarer i sæson, kreerer de nogle af de bedste - og endda prisvindende - pizzaer, du kan støve op i hovedstaden. Bæst beskriver sig selv som en “Nørrebrosk” restaurant, men er nu alligevel kommet med på listen over de bedste Italienske restauranter netop pga. deres vidunderlige pizza.
12. BRACE
Teglgårdstræde 8A, 1452 København K
Skandinavien møder Norditalien. På den Italienske restaurant Brace får du, foruden den gode betjening, en restaurantoplevelse, der rummer både det Norditalienske og det Skandinaviske køkken. Her er inspirationen blandt andet hentet fra deres bedstemødre, som bevidner om det klassiske italienske køkkenhåndværk. Vinene er hentet fra mindre naturvinsproducenter rundt om i Europa.
13. BEVIAMO
Nordre Frihavnsgade 58, 2100 København Ø
Beviamo betyder "lad os drikke" på italiensk, og er brugt som en generel invitation til at have en festlig aften. Og det er præcis hvad de ønsker med deres sted. Beviamo er en vinbar og spisebar, og de har skabt et hyggelig og autentisk sted på Østerbro fyldt med passion, kærlighed, autentiske retter, gode vine og vigtigst af alt, gode mennesker. Du finder som regel 3 antipasti, 3 pasta og 3 dolce på menuen.
14. SURT
Bag Elefanterne 2, 1799 København V
Giuseppe Oliva er vokset op i en familie der har bagt brød siden 1941 og beskriver selv, at han er opdraget på brød, sol og mel. Han har taget disse historiske traditioner med sig og tilført moderne kompetencer og laver unikke pizzaer, som du bliver nødt til at prøve.
Fotokredit: @anderspihlolsen
15. MOTHER
Høkerboderne 9-15, 1712 København V
Mother i Kødbyen var en at de første restauranter der åbnede her, og de har bogstavelig talt været fyldt lige siden. Pizzaerne er lækre og er som regel det, gæsterne kommer for, men vi vil også anbefale deres weekend brunch. Mother har aldrig skuffet. Undtagen når vi ikke har kunnet få bord, så skynd dig at book her og få en bid af en god klassiker i Kødbyen i København.
Hvis du ikke allerede har gjort det, så husk at downloade vores app.
Her kan du få mere inspiration til din næste restaurantoplevelse.
Vi viser den spontane restaurantgæst ledige borde på dagen.
bottom of page