top of page

10 POPULÆRE RESTAURANTER PÅ VESTERBRO

Leder du efter en god restaurant på Vesterbro? Her er vores bud på 10 restauranter, hvor du kan finde gode madoplevelser fra alverdens køkkener.

 

Måske du skal have en god middag inden en tur i Imperial eller efter en fortryllende forestilling i Det Ny Teater? Eller måske et festligt måltid inden en tur i byen? Vesterbro byder på mange oplevelser og der er bestemt heller ikke mangel på gode restaurant oplevelser. Her er 10 restauranter, vi gerne vil slå et slag for, uanset om du er til langstrakte middage med mange retter, om det skal være festligt eller om det skal indebære lettere anretninger, inden der skal indtages popcorn i biografen.
 

1. CAMINO

Høkerboderne 16B, 1712 København V

Camino er en spansk-franskinspireret restaurant, som tilbyder lækre retter til fornuftige penge. Camino er “ildbaseret”, hvilket betyder, at de laver deres mad over åben ild. Der kan både vælges a la carte, deleretter eller en 7-retters for 425 kr. Camino ligger i Kødbyen og de har et stort udeareal med masser af siddepladser.

2. ANCESTRALE
Oehlenschlægersgade 12 st. th., 1663 København V

Ancestrale er en vinbar og restaurant i én. Her kan du få serveret udsøgte, unikke naturvine og smukke cocktails. Menuen byder på små, delicate anretninger og snacks, men er I til en lidt større madoplevelse, kan I vælge kokkens udvalgte 5-retters menu til blot 375 kr.

Ancestrale Vesterbro København

3. MANGIA

Bagerstræde 9, 1617 København V

Hos Mangia finder du en klassisk italiensk uformel atmosfære med plads til store fagter. Der er åben udsigt til køkkenet, hvor italienske kokke laver al maden fra bunden. Mangia er især populær for deres klassiske italienske pastaretter, lavet til perfektion med stor respekt for historie og kultur.
 

4. KIIN KIIN BAO BAO
Vesterbrogade 96, 1620 København V

Kiin Kiin Bao Bao er en moderne asiatisk tapasrestaurant. menukortet på kiin kiin bao bao er meget alsidigt med deres al a carte menu, take away samt tasting menu og deres “ekstravagante menu”. Til forår og sommer vil du kunne nyde din middag under åben himmel i deres hyggelige gårdhave. Her kan du parre dine retter med lækre cocktails.

Kiin Kiin Bao Bao Vesterbro København

5. SANCHEZ

Istedgade 60, 1650 København V

Moderne mexicansk restaurant i hjertet af Vesterbro. Her kan du vælge mellem snacks, en menu med favoritserveringer, desserter og cocktails. Hos Sanchez laver de mad for at forbedre smagen af ​​majs, chili og mexicanske krydderier i en række forskellige retter - al er med et twist til at tilpasse og nå ud til den nordiske kultur.

6. KØDBYENS FISKEBAR
Flæsketorvet 100, 1711 København V

I rustikke og autentiske lokaler i kødbyen finder du Kødbyens Fiskebar eller bare “Fiskebaren” i daglig tale. Her serveres de friskeste fisk og skaldyr til både frokost og aften. Siden deres åbning i 2009 har de haft en Bib Gourmand – ‘god mad til rimelige priser’ – i Michelinguiden. De har åbent til både frokost og aften og også her finder du masser af udendørs siddepladser i Kødbyens måske bedste placering.

Fiskebaren Vesterbro København

7. GRIMAL

Istedgade 128, 1650 København V


Grimal ligger centralt placeret på Vesterbro, på Istedgade tæt på Enghave Plads. Maden på Grimal er primært inspireret af det franske køkken, men der er ingen dogmer, så du kan også finde inspiration fra det danske eller engelske køkken eller noget helt fjerde. Vælg a la carte ud fra få nøje udvalgte retter.

8. MES
Vesterbrogade 55, 1620 København V

På Restaurant Mes får du ærlige og enkle retter baseret på gode, lokale råvarer i sæson, samt smagfulde vine fra primært fra Tyskland og Jura. Alt sammen til en overkommelig pris. Kom og nyd en skøn middag i deres nye lokaler på Vesterbrogade 55.

Restaurant Mes Vesterbro København

9. DUMPO

Sønder Boulevard 58, 1720 København V
 

Forkæl dig selv med velsmagende mad, gode drinks og vine og ikke mindst en hyggelig stemning. Dumpo er rummelige omgivelser og uformelle rammer, mens køkkenet er ambitiøst, men uprætentiøst. Her serveres småretter som et lille snackery sammensat og inspireret af madkulturer fra hele verden.

10. DONDA DELI

Dybbølsgade 52, 1721 København V
 

Donda er et latinamerikansk spisested og bar, der serverer fisk, skaldyr og grøntsager, tilberedt over kul. Her finder du fantastiske smage, som gæsterne kommer igen og igen efter. I kan vælge à la carte eller gå med en menu til 545 kr. som serveres 'family style'. Nyd din middag med en lækker tequiladrink eller en matchende vin. Et oplagt sted inden en tur videre i byen.

SØG RESTAURANTER OG FIND LEDIGE BORDE I DAG I VORES APP
 

download-on-the-app-store-apple.png
google-play.png
bottom of page